Klimatilpasning i de danske kommuner - det siger politikerne
Skov & Landskab og KFT har udgivet en arbejdsrapport som opfølgning på et projekt, som har til formål at undersøge politikernes holdninger til klimatilpasning og deres roller i kommunernes og vand- og spildevandsselskabernes indsats. Projektet skal inspirere og motivere til den videre indsats i kommunerne, regionerne og staten.

Kortlægning af følsomhed og sårbarhed - udenlandske erfaringer
Dette rapport er en delleverance til KFT–projektet Relevante datatyper med henblik på Videncentrets projekt om udvikling af screeningsværktøj. I projektoplægget ønskes en afdækning af state-of-the-art med hensyn til sårbarhedskortlægninger og følsomhedsanalyser i andre lande.
Der gennemgås dels en række begreber med relation til klimatilpasning og dels en række udenlandske eksempler på kortlægninger af klimafølsomhed og klimasårbarhed.
De udenlandske eksempler på kortlægning dækker ikke alt hvad der findes, men er udvalgt for at vise bredden i hvordan problemstillingen håndteres i forskellige lande. Hvert land har egne forudsætninger vedr. eksempelvis administrative, institutionelle og lovgivningsmæssige forhold, og en analyse af hvorledes de enkelte eksempler på kortlægning er betinget af disse vilkår, ligger udenfor denne afdækning. Det er håbet at eksemplerne kan virke til inspiration for hvordan arbejdet med kortlægning af klimasårbarhed i Danmark kan udvikles.
The Human Factor: climate change and climate communication
by Peter C. Kjærgaard, Aarhus University
Reprint and translation of the article: "Den menneskelige faktor" published in the magazine Klima&Tilpasning.
Print format: A3 landscape. If possible use print on both sides.
Fremtidige nedbørsændringer i Danmark. En oversigt over den aktuelle viden i sommeren 2011
Én af fremtidens samfundsmæssige udfordringer bliver tilpasning til et ændret klima med blandt andet mere ekstreme nedbørshændelser. Uden passende håndtering af større vandmængder er det således sandsynligt, at flere ekstreme nedbørshændelser i Danmark vil føre til hyppigere oversvømmelser i byer og landområder med både samfundsmæssige og økonomiske skader til følge. Foruden flere kraftigere skybrud, vil de forventede nedbørsændringer også give sig udslag i flere og længere perioder uden nedbør om sommeren og øget vinternedbør.
Globale observationer af nedbør gennem de sidste 100 år viser nogle generelle geografiske mønstre i ændringen i den totale nedbør. De lokale og regionale variationer over tid er dog ofte så betydelige, at det er umuligt at tilskrive disse ændringer til menneskeskabte klimaændringer. Denne rapport beskriver i korte træk den aktuelle viden om fremtidige nedbørsændringer i Danmark baseret på danske og internationale studier siden 2007, både hvad angår observationer og modelberegninger.
Rapporten er udarbejdet af Danmarks Klimacenter ved Danmarks Meteorologiske Institut for KFT.
Relevante datasæt til udpegning af oversvømmelsestruede arealer
Denne rapport indeholder beskrivelser af en række datatyper, der anses for relevante i forbindelse med det arbejde, Klima- og Energiministeriets Videncenter for Klimatilpasning planlægger at udføre med henblik på at udvikle et screeningsværktøj for oversvømmelsesrisiko i Danmark under et ændret klima. I rapporten gennemgås et relevant udvalg af data, der kan anvendes til kortlægning af klimaændringers effekt i form af risiko for oversvømmelse i Danmark.
Rapporten er udarbejdet af De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS for KFT.
To rapporter om klimatilpasning i de danske kommuner
Klimatilpasning i de danske kommuner handler først og fremmest om håndtering af øgede mængder vand. Rapporterne fortæller om kommunernes indsats for at tilpasse sig til det stadigt mere ekstreme klima og er baseret på en undersøgelse lavet af Skov & Landskab på LIFE, det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Resultaterne viser at langt de fleste kommuner har kortlagt arealer, der er truede eller sårbare, og har inddraget klimatilpasningen i deres planlægning. En stor andel af kommunerne har ligeledes igangsat tekniske løsninger for at imødegå klimaændringerne såsom ombygning af spildevandssystemer og etablering af nye vådområder. Kommunerne efterlyser dog mere viden og bedre værktøjer til klimatilpasningen. Undersøgelsen klargør, at der er mangel på samarbejde og integrerede løsninger på tværs af fag og sektorer, og at borgerne og virksomheder kunne inddrages mere i planlægning og gennemførelse af klimatilpasning. Undersøgelsen viser også, at der er brug for bedre viden om samfundsøkonomiske konsekvenser, ansvarsfordeling og lovgrundlag.
Rapporterne udgives af Skov & Landskab, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet i samarbejde med Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT).
Hent rapporterne her:
Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner – et overblik
og
Klimatilpasning i de danske kommuner – et overblik
Erfaringer og perspektiver - DialoK-møder med forskningsmiljøerne 2009
Denne rapport beskriver erfaringer fra en KFT-møderække med det sigte at få en direkte dialog med og på tværs af forskningsmiljøerne som opfølgning på den kortlægning af klimaforskningen i Danmark som blev lavet i 2008. Rapporten indeholder en række anbefalinger til hvordan KFT i højere grad kan understøtte forskningsmiljøernes behov. Disse anbefalinger er indarbejdet i KFT's arbejdsprogram for 2010.
KFT foreslår i en rapport fem centrale forskningstemaer under det strategiske tema "Fremtidens klima og klimatilpasning" i FORSK2015. Forslagene er fremkommet i en afsluttende fælles proces mellem KFTs Forskningsfagligt Rådgiverpanel og to arbejdsgrupper under det tværministerielle Koordinationsforum for Klimatilpasning (KoK).
De fem centrale temaer er:
Temaerne udgør et helhedsorienteret og tværsektorielt forslag til fremtidige forskningstemaer inden for klimatilpasning med forankring i forskningsmiljøerne og det politisk-administrative system og understøtter regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark fra marts 2008.
Rapporten blev forelagt Koordinationsforum for Klimatilpasning på et møde den 19. maj 2009. Her anerkendte KoK processen og rapportens temaer og tog til efterretning, at Klima- og Energiministeriet, på baggrund af behandlingen på mødet, fremsender forskningsoplægget til Videnskabsministeriet, således at det kan indgå i de kommende forhandlinger om globaliseringsmidlerne 2010-12.
Finansieringen af det samlede forskningsbehov anslås til 700 millioner kroner over en femårig periode.
Klima&Tilpasning – KFT’s magasin til konferencen Klimatilpasning i Danmark den 25. oktober 2010 – giver et øjebliksbillede af vores viden om klimatilpasning og af de udfordringer, klimatilpasningen stiller forskerne over for. På 52 sider øser forskere og centrale aktører af deres viden på området, og flere af dem giver os deres ligefremme syn på sagen.
Klima&Tilpasning udgives i forbindelse med konferencen “Klimatilpasning i Danmark” den 25. oktober 2010 i København. Konferencen blev arrangeret af Teknologirådet i samarbejde med KFT og Klima- og Energiministeriet.
Overblik over dansk klimaforskning styrker den kommende indsats
En mindre del af både de offentlige og de private forskningskroner går til forskning i klima og i klimatilpasning. Målt på forskerårsværk tegner klimaforskningen i den offentlige sektor sig for omkring halvanden procent og i penge for omkring tre procent af de private forsknings- og udviklingsbudgetter.
Omfanget af den samlede danske forskningsindsats på klimaområdet fremgår af en kortlægning af klimaforskningen, som Koordinationsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT) har gennemført sammen med Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet.
Flere resultater af kortlægningen er offentliggjort i rapporten "Kortlægning af klimaforskning i Danmark", der rummer den første analyse af data indsamlet gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt forskere og forskningsinstitutioner. En yderligere bearbejdning af dataene er i gang for at afdække igangværende og afsluttede klimaforskningsprojekter og for at kunne udpege kommende temaer for klimaforskningen.
Kortlægningen bidrager til en vidensbank over kompetencerne for klimaforskning inden for de danske forskningsmiljøer og over disses klimaforskningsprojekter og et centralt element i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af kommende klimaforskningstemaer og -aktiviteter. Desuden giver den unikke muligheder for at involvere forskere på tværs af de traditionelle fagmiljøer i klimaforskningstemaer og -aktiviteter til gavn for samfundets forskellige sektorer og deres tilpasning til klimaændringer.
Rapporten
Bilag til rapporten
Mapping of climate research in Denmark (english version)
Pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet